Rikervid setting > Småfolk i Rikervid
Der bor mange småfolk i Rikervig, nogle større end en mand, mens andre er så små som et blebarn – de fleste man ser er dog små, deraf navnet. Skovene vrimler med nisser, faune, mosekoner, trolde, orker, alfer, elvere og mange flere.
På tinge dukker der altid en repræsentant eller to op for småfolket – ikke at nogen har inviteret dem eller helt ved hvad de laver der. De blander sig sjældent i menneskenes beslutninger, hvorfor de fleste acceptere deres tilstedeværelse som helt selvfølgelig.
Småfolkets verden: Skebnaheim, Speklar og Sløret
Småfolket kalder menneskenes verden Speklar og deres egen verden Skebnaheim. De fleste væsner bor i Skebnaheim, men kan rejse til Speklar. De fleste mennesker tænker på Skebnaheim som den anden side. Almindelige mennesker kan også rejse til den anden side, hvis de rejser gennem sløret.
Der skal altid noget særligt til at træde gennem sløret, og man kan ikke gøre det hvor som helst.
Fx: Man går tre gange mod uret rundt om højen ved daggry, før man ser døren i bakken. Man løber gennem den tætteste skov og står pludselig i lysningen foran elverdroningens borg. Man går ind gennem vandfaldet mens solen laver regnbuer i vandet og finder porten til dværgenes rige. Man kravler mellem de to stammer på de to træer, der står ganske tæt. Man kravler gennem hullet i træet. Gennem snestormens tåger finder man sig selv i isjætternes huler.
Småfolket og andre væsner i Rikervid
Elverfolk
Elverfolk i Rikervid bor i skoven, i krat og i moseområder. En sjælden sommermorgen ser man elverpigerne danse i disen i skoven og på engen. Elverne har stærke magiske evner og er dygtige håndværkere. De har ry for på en gange at være både smukke, lunefulde og frygtindgydende hvis de bliver fornærmede. Man siger at elverne aldrig lyver, men man skal tage sig i agt for de er snedige, dog holder de altid deres ord. Man siger at elverne nogle gange forbytter småbørn med skiftinge. Skiftinge opføre sig ikke som andre børn, de lærer langsomt og man kan finde dem helt opslugt i den mindste ting.
Der er nogen der siger at de har været til fest hos elverfolket en enkelt nat, men de kom først hjem igen en måned senere – andre siger at de blot har været hos en elsker i nabobyen. Nogle af de mest sagnomspundne magiske genstande er gaver fra elverne.
Elverne er uovertrufne håndværkere, men har ingen kreativitet. De kan genskabe smukke ting, men får ikke selv nye ideer til hvordan man kan udvikle dem. Derfor skaffer de sig mennesker til at forskønne deres liv. Elverne dyrker det unikke og det smukke.
Eleverne frister mennesker de føler de kan tilbyde et bedre liv end det de har i Speklar. De tiltrækker især kunstnere, de eventyrlystne og dem der lever på kanten af menneskenes samfund.
Noble og meget egocentriske. De har store hof og er kendt for at tage mennesker som “slaver” så de kan tjene i deres hof. Når mennesker bliver taget ind til elevernes hof ældes de ikke.
De er dygtige krigere. Noble med kompliceret etikette.
Tvolif
Fx varulv, kragemænd osv
Tvolif er dyr i menneskeskikkelse, der når de til deres menneskeskikkelse har de altid dyrekarakteristika – især ved fuldmåne.
Det er nemmest at rejse til Speglar ved fuldmånes lys – følg månebroen over gennem spejlet.
Rejser mellem verdenerne og agere derfor ofte budbringere.
Tvolif bliver gale hvis de bliver for længe i menneskeform. Hvis de bliver mere end en måne i menneskeskikkelse, mister de kontrol over deres natur. Det er vanedannede at være tæt på menneskene og alle deres stærke følelser. Det er her vareulvemyterne kommer fra. Særligt ulve-tvolif har svært ved at undvære folken som stabilisere dem.
Tomte
Tomter ligner mennesker ofte med lange ører. Tomter skifter størrelser og så de nogen gange er så små som en tommel og andre gange næsten på højde med en menneskemand. Tomter boer i menneskenes huse og er knyttet til lokaliteten. Når familien der bor på tomten jord klare sig godt er tomternes kræfter stærke, hvis familien derimod har problemer så svinder tomtens kræfter. Det kan endda gå så skidt at tomten sygner hen og dør.
De fleste gamle gårde og borge har en tomte i køkkenet eller i laden. Ingen ved helt hvor de kommer fra, men ingen har hyret eller inviteret dem, en dag er de der bare og ve den der prøver at jage dem væk. Tomterne er vogtere, hjælpere og ikke til at spøge med. Man siger at det er dem der får brødet til at hæve, øllet til at gære, fløden til at blive til smør og osten til at modnes. De får koens kælvning til at gå som smurt og holder ræven fra hønsehuset. Hvis de ellers er glade og tilfredse. Tomterne hjælper også med mere mondæne opgaver på gård og borg. De forventer bare mad, drikke, husly og respekt til gengæld for deres hjælp.
Når tomten flytter ind binder de sig til stedet og kan kun flytte hvis menneskene bryder deres del af aftalen og behandler tomten så dårligt at tomten bliver rasende på dem. En tomte der forlader en gård vil typisk lægge en forbandelse på stedet. Ellers er tomterne meget loyale overfor de mennesker der bor på deres jord og forlader ikke villigt stedet. Tomter bruger deres kræfter på at forsøge at hjælpe familien med at trives. De bruger deres kræfter intuitivt. De lever i en symbiose med menneskene – især menneskes positive følelser for deres hjem gør at tomterne trives.
Jætter
Jætterne er barske krigeriske folk. De er store og grønlige i huden, med spidse ører og er ofte skaldede.
De laver nogen gange practical jokes på mennesker med økser.
Man skal træde varsomt når man har med dem at gøre.
Vi har oplevet til Dragernes Fest at nogen kalder det vi kender som jætter for orker.
Isjætter
Lever i det høje nord, blandt andet i Edermark og Snorrefjeld. Iskæmperne er levende is og de rager selv de højeste mennesker over hovedet. De lever af skovens frugter og et vildsvin i ny og næ.
Overbefolkning har presset isjætterne i de sidste år, derfor har de spist flere af vildsvin i skovene og er også gået i svinestierne efter ekstra føde. Det har skabt gnidninger mellem menneskene og isjætterne, der kommet til blodsudgydelser på begge sider. De menneskelige svæklinge indkaldte forstærkninger, de ikke kunne klare deres egen kamp og har slået isjætterne tilbage til deres huler højt i bjergene.
Is løber i deres åre istedet for blod
Halvjætter (orker – skovjætter)
Halvjætterne er barske krigeriske folk. De er store og grønlige i huden, med spidse ører og er ofte skaldede.
De laver nogen gange practical jokes på mennesker med økser.
Man skal træde varsomt når man har med dem at gøre.
Halvjætter der har nemt ved at bryde igennem til Speglar.
Laver “ofte” plyndringer på små landsteder fordi de som regel kan bryde igennem med en små 20 mand
Manddomsprøve: Togt til menneskeverden
Andre væsner og småfolk
Norn
Menneskelignende væsner der udøver magi gennem håndværk, fx spine, brygge, væve osv. De ligner typisk gamle karikerede kvinder – oldemor. De bor dybt inde i naturen og deres hjem er en port mellem Speglar og Skebnaheim. De er særligt magtfulde i deres eget hjem.
Deres magi handler om skæbne og forvandling.
Dværge
De fleste dværge bor under Stenbakken og andre mineralrige bjergområder.
Håndværkere og stolte.
De kan smede det umulige afumulige ting. De giver noget af sig selv i de ting de laver, derfor kræver de en meget høj pris. Den der betaler prisen opdager først senere hvor høj prisen var. Mange vil mene den var for høj. Prisen betales sjældent i guld.
Huldra
Smukke elvere der lokker sit offer med ud i skoven gennem morgendisen, hvor de danser dem til de segner.
Maren
Rider folk i søvne og giver dem så forfærdelige mareridt det kan være dødeligt. Man er heldig hvis man slipper med grå hår.
Myling (lygtemand)
Går med en lygte og lokker folk dybere væk fra stien – ind i mosen, ud på heden, ind i skoven.
Feldum
Elevere der er falmet. De er indsunkne med lange negle og farveløse.
Selkier
Når selkier smider deres sælham er de smukke mennesker. Selkier hjælper sømænd der forliser til havs med at komme ind til kysten.
Hvis man stjæler en sælham har man kontrol over selkien, men selkien længes altid mod havet og sin undersøiske familie.
Havfruer
Halvt fisk halvt mennesker med gæller og fiskehale.
Legesyge mænd og kvinder der forsøger at lokke sømænd med hjem til deres bolig under havet. Det ender desværre ofte tragisk for sømændene.