Landet Rikervid > Erland

Selvom Erland længe har været i gang med fornyelsesprocesser, med indførelsen af et ridderskab og  en decideret handelsstand, så er jarldømmet efter det røde år, som så mange andre dele af Rikervid, splittet imellem traditioner og fornyelse. I Erland ses dette skisme i geografiske niveauer – i Veggeborg har de nye tider haft deres indtog, i Leiraby mærker man stadig traditionerne, og så snart du bevæger dig væk fra byerne, er det de gamle veje der dominerer. 

Leiraby 

Leiraby er hverken jarldømmets største eller rigeste by, men det er her Jarlen har sit hovedsæde, og er derfor det politiske magtcentrum i området. Markedsdage i Leiraby, er et tilløbsstykke, da det primært er her det populære lertøj bliver handlet.  

Byen består primært af lave huse, og fra næsten alle dele af byen kan man se op på bakken der dominerer landskabet, her ser man Askehal, Silung slægtens oldgamle herresæde. En borg der er vokset igennem århundrede. De inderste og ældste dele af borgen er usigeligt gamle, hvorimod den nyeste del af murværket, kun lige er blevet færdigbygget. Borgen selv er som resten af jarldømmet, en blanding af nyt og gammelt. 

Veggeborg 

Ved udmundingen af Silunelven ligger det store fæstningsværk Veggeborg. Byen omkring fæstningen er et handelscentrum i den del af Rikervid. Her handles varer fra alle dele af Rikervid, men i særdeleshed jarldømmets lertøj og ørreder bliver afsat i stor stil. Byen er en meget moderne by, med huse i op til tre stokværk. De nye tider kan mærkes i Veggeborg, i meget højere grad end de andre dele af Erland, folk går i underligt tøj og følger trends, der ellers ikke set i Erland. Det har betydet at indbyggerne i Veggeborg har en tendens til at se resten af områdets indbyggere som enfoldige, mens Veggeborgerne ses som storsnudede. 

Under Det Røde År blev fæstningen, efter meget kort tids belejring, indtaget af de nye krigsmaskiner. 

Møllehage 

Byen møllehage ligger midt i noget af Erlands mest frugtbare landbrugsjord og er derfor også det mest folkerige område uden for de to store byer. Møllehage har en mindre garnision af jarlens soldater da byens herre ikke i tilstrækkelig grad er i stand til at håndhæve loven. Mængden af røvere og banditter i byen er bemærkelsesværdig.
Byens herrere er Hornsæt familien, der hører under Bäckung Thanerne. 

Fosbro 

Fosbro er en by der ligger placeret i den ene ende af den bro der også ligger navn til byen. Broen og byen ligger ca halvvejen mellem Leiraby og Veggeborg. Broen er den eneste af sin art til at krydse Siluneelven, hvilket sandsynligvis er grunden til at byen afholder de største markeder uden for jarldømmets største byer.
Byens herre er Falkenberg familien (Rune Falkenberg), der hører direkte under jarlen. 

Bittermarsk 

Byen ligger i et lavtliggende område, det siges området tidligere var frodigt landbrugsland, men for længe siden kom en mosekone forbi og forbandede den landet efter at være blevet fornærmet af den lokale stormand. De store græsarealer dur ikke længere til regulært landbrug, men er dog omlagt til græsningsareal for især får.
Byens Herrer er Falkenskiold familien, der hører under Bäckung Thanerne 

Højadlen i Erland 

Adlen I Erland er delt mellem det man kan betegne som høj og lavadel. Høj adlen består af Jarlen og hans stormænd – Thaner og riddere. Lavadlen består af en længere række lensmænd, der har større eller mindre funktioner og besiddelser, men som har mindre beføjelser end Jarlen og thanerne. 

Højadlen er beskrevet herunder:

Silung Slægten (Jarlens hus) 

Leder:            Jarl Magnus Silung
Herresæde:      Askehal
Symbol:         To ørreder der bider hinanden i halen

Silung ætten går for at være mere end 1000 år gammel, og er i så fald den ældste slægt i Rikervid. Slægtens historie er afbilledet i træsnit, skåret ind i væggene i Store sal, den ældste del af Silung ættens slægtsborg Askehal. De imponerende træsnit vidner om en historie med mange store sejre, men med tiden er der kommet færre sejre og flere nederlag.

Om det er slægten der har lagt navn til Siluneelven, eller om det er elven der har lagt navn til slægten, er der ingen der ved, men forbindelsen er for åbenlys til at være tilfældig.  Familiens indkomster er da også baseret på tolden fra handlen på elven, det og indtægterne fra markedet i Leiraby.
Erlands Jarl, Magnus Silung er en midaldrende mand, der ser at hans slægts greb om magten, langsomt svinder. Han er dog opsat på at genoprette familiens status i både Erland og RIkervids øjne. Under det røde år, støttede Erland kongen, men vendte hen mod slutningen af krigen, og vandt stor hæder ved en lang række af togter ind i Grimartjorn. 

Jarlen har en kone, og sammen har de fået tre børn, alle piger. Jarlen der er ret traditionelt indstillet, har tænkt sig at blive ved med at prøve, indtil der kommer en dreng. Men på trods af at den ældste af pigerne endnu ikke har rundet 10 år, har de første bejlere meldt sig på dørtrinnet. 

 
Bäckung slægten 

Leder:            Gunnar Bäckung
Herresæde:      Voldrune
Symbol:         Triskele

Selvom Bäckungerne ikke har mange penge, eller meget indflydelse, så er deres slægt en af de vigtigste for menige Erlændere, de administrerer langt størstedelen af de beboede landområder i Erland. 

Især har mange af jarldømmets fiskere Bäckungerne som deres lensherrer. Sikkert er det også at mange Bäckunger er dygtige bådsmænd, det er da også skatterne fra fiskeriet i elven, der er familiens vigtigste indtægtskilde. En stor del af familiens magt, lå i deres tætte forbindelse til druiderne, men med druidernes fald, efter det røde år, svandt store dele af familiens magt.

Familiens hovedsæde er Voldrune, en gammeldags tømmerborg, skjult i skovene på vejen mellem Veggeborg og Leiraby. Der er ikke tale om en stor og mægtig fæstning, men derimod en lang række træbygninger omkranset af jordvolde og træpalisader. Borgens center domineres af Gammel stenkreds, hvor druiderne siden tidernes morgen har udført deres riter. Bäckungerne forsøgte at få cirklen fjernet efter det røde år, men det har endnu ikke været muligt.  

Morskaar familien 

Leder:            Olga Morskaar
Herresæde:      Veggeborg
Symbol:             Trefork

Morskaar familien er en relativt ny stormandsslægt, oprindeligt en rig købmandsfamilie fra Veggeborg, men da den gamle, fattige stormand og borgherre, for 40 år siden, var blevet gammel og uden mandlige, arvinger, blev et giftermål sat i stand mellem Stormandens midaldrende datter Estrid og Hagen, en af de yngre sønner fra familien Morskaar.  

Ægteskabet var kærlighedsløst og barnløst, men familien havde fået en fod inden for døren og den gamle stormand endte sine dage i en gåseduns seng. Kort efter hans død, døde da også Estrid, og selvom rygterne var mange, så blev hendes død aldrig undersøgt. 
Hagen var nu overhoved for familien, trods hans unge alder. Han giftede sig igen, med sin kusine Olga, der er blevet mor til mange børn. Hagens styre blev dog domineret af hans behov for fuld kontrol over Veggeborg, byvagten blev mere og mere voldsom, og blev langsomt udbygget, indtil der i dag stort set ikke findes kriminalitet i byen. Der tales om at Hagen konstant følte sig forfulgt, og rygterne om hans død, taler da også om at han løb skrigende bort fra en uset fjende, som drev ham ud fra borgens murtinder. 

Morskaar familien er altså en rig men ikke synderligt populær stormandsslægt, et hus af handelsfolk, der bliver set ned på af de ældre adelsfamilier, og er frygtet af pøblen. Det er da heller ikke ualmindeligt at der i kroerne i Erland bliver snakket om familien der købte sig til magten og er sindssyge, et forhold som Morskaarerne ville gøre alt for at ændre.
  

Ulvar slægten 

Leder:            Arvid Ulvar
Herresæde: Ulfborg (Ulvehulen)
Symbol:             Stejlende Ulv 

Ulvar er en halvgammel slægt, der er næsten uden magt. De er anført af Arvid, en ældre ridder der står for at beskytte en stor del af den, lettere uciviliserede, østlige del af Erland. Slægten tog et hårdt slag for Silung ætten, da de forsvarede jarldømmet mod en mindre jætte-invasion, for omkring 100 år siden. Jætterne blev slået uden de store problemer, men de satte ild til skoven, som udviklede sig til en gigantisk skovbrand, der hærgede hele den østlig bred af Erlandsø. Branden har gjort Ulvar-ætten næsten ruinerede, men de ynder stor kærlighed fra Silungerne. 

Deres hjem er en gammel og nedslidt borg dybt inde i skoven. Borgen hedder Ulfborg, men bliver i folkemunde kaldet Ulvehulen. Borgen ligger i store dele i ruiner, efter den gigantiske skovbrand. Slægten lå i økonomisk ruin, som den ikke har haft mulighed for at komme sig over, og derfor har de heller ikke haft råd til at genopbygge borgen. Reelt svarer de brugbare dele af borgen mere til et lille keep, og nu er skoven groet hen over store dele af den tidligere borg. 

Lavadlen i Erland 

Adlen I Erland er delt mellem det man kan betegne som høj og lavadel. Høj adlen består af Jarlen og hans stormænd – Thaner og riddere. Lavadlen består af en længere række lensmænd, der har større eller mindre funktioner og besiddelser, men som har mindre beføjelser end Jarlen og thanerne. 

Udvalgte dele af lavadlen er beskrevet herunder – 

Hornsæt 

Leder:            Torn Hornsæt
Symbol:         Ræv med forhammer

Hornsætten er et adeligt hus i  den sydlige del af Erland. De hører primært hjemme i Møllehage, hvor de er byens herrer, men har også ætlinge i andre dele af Erland, især Veggeborg. Slægten blev ophøjet til adelsstand for 150 år siden, hvordan det præcist gik for sig, er lidt uvidst, der er i hvert fald ikke nedskrevet noget om det. Slægtens grundlægger Horn var dog efter sigende ikke nogen god mand, han siges at have betalt for sin adelstitel, med midler han var kommet til af uærlig vis. 

Denne uærlighed kan stadig ses i slægten i dag. Deres herresæde i Møllehage er kendetegnet ved en vis grad af lovløshed. Det kan undre at familien ikke har udvidet byvagten, med deres ellers betragtelige midler. Måske skyldes det de jævnlige poser med penge der bliver overleveret i sene nattetimer fra byens udskud, til repræsentanter for familien.  

Ættens overhoved er Ridder Torn, han er en gammel mand, der trods alderens indtog har vedholdt sin hårdhed, tidligere styrede han sin by med hård hånd, men med tiden har han været nødt til at overlade mere og mere af magten til sin søn 

Sølvorm slægten 

Leder:  Sigvar Sølvorm
Symbol: Sølv drage 

Huset Sølvorm er et af Erlands ældre lavadelige huse. Yngre sønner af huset har i minimum 100 år leveret dygtige kommandører til jarlens hird, mens de ældre sønner har fundet plads, og er blevet oplært ved Silungernes hof. 
Der er altså en tæt forbindelse mellem Jarlens hus og Sølvorm slægten. Men forholdet mellem den nuværende jarl og Sigvar Sølvorm, ættens nuværende overhovede, er ikke synderligt godt. Hvorfor det er således vides ikke, men det handler efter sigende om noget der er sket i mændenes barndom. 

I slutningen af det røde år, valgte Sølvorm slægten at flytte deres hovedsæde fra et komfortabelt byhus i Veggeborg, til den gamle slægtsborg Karaks Bastion, i den østlige del af Erland. Til jarlen og hans hof blev fortællingen at det skyldes bekymringer om kommende jætteangreb, som følge af druidernes fald. 

Det østlige Erland er præget af en dårlig infrastruktur og få byer, området er desuden påvirket af at vogterne i egnen, Ulvar slægten, ikke har den fornødne styrke til at kunne modarbejde de røverbander der hærger, og – Der er jætter og andet troldtøj i skovene.  

Kjellsæt 

Leder:            Torsten Kjellsæt
Symbol:         To dansende mus over bro

Kjellsætten er et lavadeligt hus i Erland. De hører primært hjemme i Leiraby, men har ætlinge i alle dele af Erland. Slægten blev ophøjet til adelsstand for 200 år siden, da deres grundlægger Kjell, en rig købmand fra Leiraby, støttede Silungerne økonomisk, i en periode med udvikling og vækst. Kjell finansierede en udbygning af havneanlægget i Leiraby, og købte sig til gengæld ind adlen.  

Ættens overhoved er Lensmanden Torsten, der fungerer som Jarlens tolder i Leiraby, en vigtig politisk, men ikke synderligt prestigefyldt post der dog nyder godt af jarlens nærhed. Men Torsten er ikke en mand der nægter sig selv de gode ting i livet, så det sker med rimelig frekvens at Torsten får skimmer fløden af tolden.