Rikervids geografi

Rikervid er dækket af skove og omringet af vilde have – et land som i høj grad er i naturens magt. Det kan tage uger at rejse fra kyst til kyst og over en måned at komme fra nord og helt til syd.

Langs Rikervids kyster og ved de store søer inde i landet har størstedelen af Rikervids befolkning slået sig ned i jarldømmer styret af en konge. Hvor folket ikke har slået sig ned, er naturen stadig i kontrol. De store skove er hjem til småfolk og jætter, som de færreste har set, men alle kender til. Det er også her at de sidste af druiderne har gemt sig, efter de tabte i Det Røde År.

Mod vest er havet så vildt at de færreste tør vove sig langt fra kysten. Her er landet svær at bearbejde og selv skovene er tynde og svage.

I den nordlige ende er den frygtede Grimartjorn hvor de døde går om natten og hvor mosekonerne fanger dig i tågen. Højt mod nord er det så koldt at ikke meget kan gro der. Der er kun folk bosat tæt på Kaldargat, resten er bosat af de farlige jætter som lokalt kaldes iskæmperne.

Mod øst er det mere rolige indre hav. Her findes den tætteste befolkning og der er jævnligt sejlads mellem de forskellige jarldømmer. Her findes også flere store øer som næsten alle er beboet.

Mod syd tynder skovene ud og store engarealer giver plads til opdræt af heste og kvæg. Her støder Rikervids grænse op mod det mystiske og fremmede naboland Aquilon, som man først rigtig er begyndt at handle med i denne generation.

Læs mere om de individuelle landsdele

Styreform

Rikervid består af en lang række større og mindre områder, hvert ledet af en jarl. Hvordan jarlerne udvælges variere fra område til område – mange steder går posten dog i arv. Således har nogle familier siddet på magten i generationer. Oftest arver den ældste søn, men det er ikke uhørt at en anden og mere egnet arver. 

Tidligere havde landet en konge, men han blev væltet under borgerkrigen. Efter kongens fald er der blevet valgt en storjarl på stortinge. 

Tinge

Hvert lokalområde afholder tinge mindst en gang om året. Her afgøres retsager, der dømmes i stridsmål, testamenter bevidnes, arvinge udnævnes og vigtige ægteskabskontrakter bevidnes. Normalt afholdes der også religiøse riter, ligesom der festes og sladder udveksles. 

En gang om året afholdes Storting hvor jarler og andre betydningsfulde folk fra hele riget mødes. Ligesom på de små lokale ting dømmer man her i stridigheder og udnytter chancen til at indgå alliancer, se gamle bekendte, møde nye venner, starte og afslutte fejder og udkæmpe dueller på blod og vid.

Traditioner i Rikervid

Sange

Der er en stolt visetradition i Rikervid og ofte er det landet historie og myter der fortælles. Se Rikervids sangskat her.

Spil og lege

Banner

En af de mest populære sportsgrene i Rikervid er Banner, der spilles på hesteryg. Det er et mandfolkespil hvor alle kæmper om at fange banneret og ride det en gang rundt om den aftalte bane, mens de andre spillere prøver at bemægtige sig banneret. Man må naturligvis ikke bære våben og man må ikke stige af hesten, men ellers gælder alle kneb. 

Hvert år efter Tinge afholdes der banner stævner og det er hellere ikke ualmindeligt at afholde lokale stævner i forbindelse med højtiderne. Nogen spiller naturligvis på udfaldet og vinderne kan være lokale berømtheder. 

Sigurløbet

Hvert år på tingen afholdes der et væddeløb hvor hvert område i Rikervid stiller enten med en løber eller en rytter og væddeløbet afholdes hen over den samme lange rute hvert år. Det sker at løberne vinder over rytterne, men det gør naturligvis bare æren større når det er en løber der vinder. Vinderen hyldes med kranse bundet af sæsonens blomster og en fest til deres ære. 

Hul

Hul er en leg, der typisk dyrkes blandt unge mænd for at vise deres værd. De to kæmpere står om et hul, der er godt en favn stort. De holder om hinandens håndled, holder i hånd eller deres håndled bindes sammen. Legen vindes ved at få den anden til at træde en fod i hullet. Man må ikke sparke eller på anden måde angribe sin modstander, men blot hive og skubbe til den anden falder i.